SULLY, JAMES
BIOGRAFI
1842: Født den 3. marts i Bridgwater, Somerset, som den ældste af otte børn i en liberal baptistisk købmands- og skibsrederfamilie.
1859: Efter afsluttet skolegang i Yeovil og Taunton påbegyndes arbejde på faderens og onklens kontor.
1863: Indskrivelse på Regent's Park College i London, en baptistisk institution tilknyttet University of London, hvor han studerer teologi og filosofi med henblik på en gejstlig karriere.
1866: Dimission i oktober fra Regent's Park College med en BA-grad fra University of London.
1867: Rejse til Tyskland i januar. Ophold i Göttingen som gæstestuderende, hvor han studerer hebraisk hos Heinrich Ewald samt filosofi og psykologi hos Hermann Lotze.
1867–68: Flytning til universitetet i Halle. Kortere besøg i Dresden og München.
1868: Tilbagevenden til London og opnåelse af MA-grad ved University of London med guldmedalje i filosofi, eksamineret af Alexander Bain.
1869: Ansættelse som klassisk lærer ved Baptist College i Pontypool.
1870: Vielse med Mary Lewis. Arbejde som huslærer for John Morleys stedsøn.
1871: Opgivelse den gejstlige karriere til fordel for en litterær og filosofisk karriere. Vinteren 1871–72 studerer han anatomi i Emil du Bois-Reymonds fysiologiske laboratorium i Berlin.
1873: Datteren Edith fødes. Invitation til at bidrage med en artikel om æstetik til Encyclopaedia Britannica.
1878: Udnævnelse til eksaminator i logik og filosofi ved University of London.
1879: Familiens forretning går konkurs, hvorved Sully mister sit stipendium fra faderen. Arbejde som lektor i undervisningsteori ved Maria Grey Training College og College of Preceptors.
1880: Sønnen Clifford fødes.
1892: Efter tre mislykkede forsøg på at opnå en universitetsstilling udnævnes Sully, 50 år gammel, til Grote-professor i filosofi og logik ved University College London frem til 1903. Sully fungerer som medsekretær ved den anden internationale psykologikongres i London.
1894: British Child Study Association stiftes efter et møde mellem britiske kvindelige lærere og G. Stanley Hall.
1896: Invitation til samarbejde med den nyoprettede Childhood Society.
1898: Medvirken i januar til oprettelsen af et af Storbritanniens første eksperimentalpsykologiske laboratorier ved University College London. Udnævnelse til vicepræsident for British Child Study Association.
1901: Står bag indkaldelsen til det møde, hvor British Psychological Society stiftes.
1902: Medvirken til stiftelsen af British Academy.
1903: Pension fra professoratet.
1907: British Child Study Association og Childhood Society sammenlægges til Child Study Society.
1910: Udnævnelse til æresmedlem af British Psychological Society.
1923: Sully dør den 1. november i Richmond, Surrey.
BIBLIOGRAFI
1874: Sensation and Intuition, London: Henry S. King & Co.
1881: Illusions: A Psychological Study, London: Kegan Paul, Trench & Co.
1884: Outlines of Psychology, with Special Reference to the Theory of Education, London: Longmans, Green, and Co.
1886: The Teacher's Handbook of Psychology, London: Longmans, Green, and Co.
1887: Pessimism: A History and a Criticism, London: Henry S. King & Co.
1892: The Human Mind: A Textbook of Psychology, London: Longmans, Green, and Co.
1895: Studies of Childhood, London: Longmans, Green.
1896: Children's Ways, New York: Appleton
1902: An Essay on Laughter: Its Forms, Its Causes, Its Development, and Its Value, London: Longmans, Green, and Co.
1918: My Life and Friends: A Psychologist's Memories, London, Fisher Unwin.